Spørgsmål og svar
FAQ
Har du spørgsmål til vores Wood Repair produkter? Så kan du måske finde dit svar her, hvor vi har samlet en bunke af de typiske spørgsmål, som vi får stillet til vores produkter. Måske er du nysgerrig på, om du kan bruge din egen limpistol til vores Knastfyld? Eller om du kan efterbehandle dine reparationer med olie eller lak? Eller undrer du dig over, hvordan du skifter farve Knastfyld? Så kan du blive meget klogere på dine spørgsmål og vores produkter her.
1. Hvad er Knastfyld specielt godt til?
3. Hvorfor får jeg bobler i min reparation?
4. Synker Knastfyld?
Knastfyld er et super reparationsprodukt til alle typer træ og fungerer til alle typer reparationer, om det er reparationer af knaster, revner, hjørner, kanter, dækning af skruer, laminat mm. Der er ingen begrænsninger i forhold til hvad Knastfyld kan bruges til når det kommer til reparationer i træ. Knastfyld er ydermere et perfekt reparationsprodukt til forskalling, se youtube video .
2. Hvorfor skal jeg bruge Knastfyld i stedet for epoxy?
Der er adskillige grunde til at bruge Knastfyld frem for epoxy, når du skal reparere defekter i træ;
- Knastfyld er et miljøvenligt produkt fri for giftstoffer, hvilket betyder, at det hverken skader miljø eller bruger
- Knastfyld er en utrolig hurtig måde at reparere træ på
- Knastfyld er fleksibelt og stærkt på samme tid og arbejder/bevæger sig med træet, hvilket betyder at det ikke revner
- Knastfyld er klart til brug - skal ikke blandes
- Knastfyld tørrer på sekunder
- Knastfyld er UV sikkert
- Knastfyld accepterer alle typer overfladebehandling, efter det er blevet pudset
- Knastfyld er egnet til alle mulige typer reparationer - der er ingen rigtige begrænsninger til produktet, kun fantasien sætter begrænsninger.
Hvis du får bobler i din reparation efter at have skudt Knastfyldet ned i skaden/defekten, er det grundet en af følgende faktorer:
- Limpistolens arbejdstemperatur er for høj, hvilket får Knastfyldet til at koge og derfor skabes der bobler. Det er vigtigt at følge den anbefalede arbejdstemperatur og regulere temperaturen i det tilfælde, at der opstår bobler
- Hvis Knastfyld stængerne har været udsat for luft, kan dette skabe fugt i Knastfyld stængerne, og der kan forekomme bobler. For at sikre at dette ikke sker, er det yderst vigtigt, at lukke posen(erne) med Knastfyld grundigt efter brug.
Nej. Knastfyld synker ikke, når det er blevet anvendt korrekt. Ganske enkelt skydes Knastfyldet ned i skaden/defekten i træet, reparationen køles ned i et passende stykke tid, hvorefter den overskydende del skæres væk. Dette giver en perfekt reparation. En af fordelene ved Knastfyld er, at det ikke synker over tid, men modsat forbliver det samme som resultatet, efter repartionen er færdig. Temperatur kan dog påvirke Knasfyld, som det kan påvirke alle andre ting. I et klima med varm temperatur kan Knastfyldet dermed udvide sig en lille smule, hvorimod det kan trække sig lidt sammen, når der er koldt. Det er vores erfaring, at denne reaktion oftest forekommer ved større reparationer. En fordel ved Knastfyld er dog, at du ser resultatet med det samme. Knastfyldet og reparationen vil ikke synke senere hen, når reparation er færdig og overfladebehandlet.
5. Accepterer Knastfyld forskellige typer overfladebehandling?
Ja. Det er dog vigtigt, at du altid pudser reparationen før den overfladebehandles med olie, lak, farve etc. Når reparationen er pudset, kan du bruge alle former for overfladebehandling på Knastfyld. Overfladebehandling med bejdse kan dog være lidt "tricky", idet en special pudseteknik er krævet, for at Knastfyld-reparationen accepterer bejdsen. Ved spørgsmål til denne metode, er du altid velkommen til at kontakte os på info@woodrepair.dk.
6. Kan jeg pudse Knastfyld og hvad er den bedste teknik?
Når din reparation med Knastfyld er kølet ned og overskydende Knastfyld skåret væk, er den klar til at blive pudset. Det er vigtigt at pudse reparationen, idet pudsningen gør, at reparationen med Knastfyld vil acceptere overfladebehandling. Den bedste teknik til pudsning er, at træet pudses 90-95% færdigt inden reparationen(erne) igangsættes. Efter træet har fået den første gennemgående pudsning, repareres træet med Knastfyld, hvorefter det pudses de sidste 5-10%. Når der pudses, er det vigtigt, altid at bruge flydende bevægelser over reparationen(erne), så de får luft mens der pudses. Dermed undgåes det at reparationen bliver overophedet, og reparationen får lov til at "trække vejret" i pudsningsprocessen.
7. Er Knastfyld egnet til maskinel brug?
Ja. Knastfyld fåes som granulat, der er perfekt til fuldautomatiske og halvautomatiske maskiner. Vi har god erfaring med både fuld- og halvautomatiske maskiner fra Wintersteiger og begge typer maskiner går perfekt i spænd med vores Knastfyld og skaber rigtig flotte reparationer.
8. Kan Knastfyld pudses maskinelt?
Ja. Knastfyld er perfekt egnet til reparationer, der skal pudses med håndmaskine eller pudses i industrimaskine. De bedste og mest professionelle resultater med Knastfyld fås når reparationerne er blevet pudset industrielt i bredbåndspudsere. Håndpudsere er et rigtig godt alternativ til maskinelpudsning på bredbåndspudsere og her opnåes der også et rigtig godt resultat, se youtube video.
9. Hvordan skifter jeg farve?
Når det kommer til farveskift af Knastfyld, er der forskellige måder at gribe det an. Vi anbefaler følgende:
- Brug forskellige limpistoler til forskellige farver
- Anvend vores Knot Filler Saver til at lave nye Knastfyld stænger af overskydende Knastfyld, før du når den nye farve. Generelt anbefaler vi, at man altid prøver at planlægge reparationerne således, at man laver flere forskellige reparationer med samme farve, for at minimere hyppigheden af farveskift.
10. Hvad er den bedste metode til at reparere en lang, dybere revne?
Der er nogle forskellige tricks, der er gode at vide, når man skal i gang med en større reparation, som fx. en lang, dybere revne. Med følgende råd opnås det bedste resultat:
- Puds træet 90-95% før du starter med at reparere revnen
- Fyld reparationen ca. 2/3 med Knastfyld, så den øverste 1/3 af reparationen ikke er fyldt, 3) Når den første Knastfyld, der fylder 2/3 af revnen, er tør, repareres den sidste 1/3 færdig, hvorefter reparationen pudses de sidste 5-10%.
11. Er Knastfyld certificeret?
Ja, Knastfyld opfylder 'IKEA test specification IOS-MAT-0054', der tester for Bisphenol A, Cadmium, Lead, Organotin, og Fhtalater CPSC. Knastfyld er dermed et grønt produkt, harmløst for både bruger og miljø. Læs mere her
12. Kan Knastfyld bruges til udendørs reparationer?
Ja. Knastfyld er perfekt til både indendørs samt udendørs reparationer. Knastfyld kan tåle forskellige temperaturer og klimaer, hvilket betyder at det både anvendes i kolde klimaer som er gældende i Rusland, Finland og Grønland, samt varme klimaer som gælder i Tyrkiet, Israel og Sydafrika.
13. Hvorfor skal jeg vælge Knastfyld?
Knastfyld er fleksibelt og stærkt på samme tid, og du kan lave hurtige reparationer i alle former for træ og alle former for reparationer er mulige. Knastfyld er et miljøvenligt reparationsprodukt, som blev opfundet i 1992, og udgør et unikt reparationsprodukt på markedet.
14. Hvor kan jeg købe Knastfyld?
Vi har forskellige forhandlere af Knastfyld, som sælger vores produkt i Danmark. Se den fulde liste over forhandlere her
Mere information om Knastfyld her.
1. Hvorfor er BCD360 bedre end andre limpistoler? se youtube video
Vores BCD360 Limpistol er specielt udviklet til vores unikke produkt Knastfyld. BCD360 er en professionel limpistol, der er driftsikker og kan være tændt i flere timer i træk. Den har et ergonomisk design og regulerbar temperatur. Alt i alt er det et super godt værktøj til reparationer med Knastfyld. Limpistolens dyse kan skiftes og limpistolen er kompatibel med flere forskellige dyser.
2. Hvordan sikrer jeg ikke at ødelægge BCD360 limpistolen?
4. Hvad er forskellen på BCD360 og BCD180 Limpistol?
Det er vigtigt at følge vejledningen, når BCD360 benyttes - ergo nogle enkle regler som er vigitige at følge. Følges vejledningen ikke, kan limpistolen gå i stykker på 30 sekunder. Gør aldrig følgende ting: 1) placer aldrig BCD360 limpistolen på siden mens den stadig er varm/lun. Det får Knastfyldet til at flyde tilbage i kammeret, hvilket ødelægger limpistolen, 2) træk aldrig Knastyld-stangen ud af Limpistolen, da det ødelægger pistolen, 3) Forsøg ikke at presse Knastfyld ud af pistolen før den er varmet op.
3. Hvorfor virker min BCD360 Limpistol ikke?
Det er vigtigt at følge vores vejledning når man bruger vores BCD360, for at undgå at den går i stykker. Se de vigtigste huskeregler oven for i punkt 2. Ellers er det altid en god ide at skifte dysen, hvis der er problemer med at få Knastfyldet til at flyde ud gennem pistolen.
Både vores BCD360 og BCD180 limpistol er specielt udviklet til at arbejde med Knastfyld. Kort sagt er BCD360 en professionel limpistol, der er nødvendig, når der er behov for at lave reparationer en hel dag, hvor der arbejdes flere timer i træk. BCD180 er en mindre limpistol, der er egnet til privatbrug og DIY. Valg af limpistol afhænger af det individuelle behov. Kontakt os på info@woodrepair.dk for mere vejledning angående det bedste valg af limpistol.
5. Er der garanti på BCD360?
Vi stiller garanti på BCD360 så længe pistolen er blevet behandlet efter vores foreskrifter og vejledning. Hvis BCD360 Limpistolen er blevet forsømt og brugt forkert, stiller vi derfor ingen garanti. Garantien for BCD360 gælder derfor ikke, hvis limpistolen er blevet behandlet på følgende måde:
- Limpistolen må ikke peges opad mens den er tændt og/eller stadig er varm lun. Sker dette løber Knastfyldet tilbage i kammeret, hvilket ødelægger pistolen.
- Limpistolen må ikke lægges på siden mens den er tændt og/eller stadig er varm/lun, da dette ligeledes får Knastfyldet til at løbe tilbage i kammeret og ødelægger limpistolen.
- Knastfyld-stangen må aldrig trækkes ud af limpistolen, da dette ligeledes ødelægger kammeret og dermed også ødelægger limpistolen.
- Forsøg ikke at presse Knastfyld ud af limpistolen før den er varmet op, da det også kan skade limpistolen. Når BCD360 Limpistolen behandles korrekt, holder den i årevis.
1. Hvilken type reparationer er Pulverspartel bedst til?
Pulverspartel er egnet til alle typer reparationer i træ. Pulverspartel bliver ofte karakteriseret som en all-round spartelmasse, der passer perfekt til mange forskellige reparationer og skader. Wood Mastic Pulverspartel er et produkt af særlig høj kvalitet, der kan benyttes på skader helt op til 15 mm i dybden. Pulverspartlen er vandbaseret, hvilket betyder, at det er essentielt at overfladebehandle reparationerne eller beskytte dem for fugt og vand.
2. Kan jeg blande min egen farvekombination?
Ja, det er let at blande sin egen farvekombination mellem vores forskellige farver Pulverspartel. Vi har otte forskellige farver pulver, hvilke kan blandes på kryds og tværs, som man selv ønsker. Det er derfor muligt at få lige præcis den farve, du gerne vil have.
3. Kan jeg tilføje farvepigment til Pulverspartlen?
Ja, hvis du gerne vil skabe en helt speciel farve eller et helt specielt look, er det muligt, at blande farvepigment i pulverspartlen. Brug fx. hvid pulverspartel som en base, hvor du kan tilføje farvepigmenter i sølv eller gulv og derved få din helt egen specielle farve.
4. Hvorfor synker spartelmassen i min reparation?
Wood Mastic Pulverspartel synker ikke, når spartelmassen er blandet efter de korrekte anvisninger (3x pulver, 1x vand). Hvis spartelmassen synker skyldes det, at der er for meget vand i blandingen. Man risikerer også at spartelmassen synker, hvis man tilføjer vand til pulverspartlen efter at blandingen er lavet og er færdig. Eksempelvis anbefaler vi, at man ikke lader den korrekt blandede pulverspartel stå, for derefter at blande yderligere vand i. Dette ødelægger kvaliteten af spartelmassen og betyder, at den risikerer at synke i reparationen.
5. Hvad er udløbdsdatoen for pulverspartel?
Der er ingen udløbsdato på vores pulverspartel, sålænge den ikke er blandet med vand og er beskyttet for fugt. Sålænge pulveret er tæt beskyttet i dets rå form, kan pulveret holde i årevis.
6. Hvornår skal jeg bruge pulverhærder?
Pulverhærder er et godt suplement til pulverspartlen, når du har brug for en spartelmasse med ekstra hårdhed. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er nødvendigt at bruge pulverhærder, når man bruger pulverspartel. I nogle produktioner er det dog nødvendigt at arbejde med en spartelmasse med ekstra hårdhed, hvilket gør vores pulverhærder til den ideelle løsning. Ydermere anbefaler vi, at man tilføjer pulverhærder til pulverspartlen, hvis man børster reparationerne når de er tørret. Pulverhærderen er også med til at øge spartlens vedhæftning i reparationen.
7. Arbejdstiden er for kort, hvad kan jeg gøre?
Hvis du finder ud af, at arbejdstiden er for kort, når du bruger vores spartelmasse, anbefaler vi at du prøver vores kvalitet P340 Pulverspartel. Vores P340 Pulverspartel har de samme kvaliteter, som vores standard pulverspartel (B2), dog har P340 en væsentlig længere arbejdstid og ligeledes tørretid. Kontakt os venligst på info@woodrepair.dk for mere information.
8. Tørretiden er for lang, hvad kan jeg gøre?
Hvis du synes, at reparationen tager for lang tid om at tørre, anbefaler vi at du prøver vores B3 hurtigtørrende Pulverspartel. B3 Pulverspartel har de samme egenskaber som vores standard pulverspartel (B2), dog er tørretiden væsentligt hurtigere og arbejdstiden ligeledes væsentligt kortere.
9. Hvorfor får jeg revner i min reparation?
Hvis du oplever, at din reparation revner efter at spartelmassen er tørret, er det fordi, der er tilføjet for meget vand til blandingen. Det er vigtigt at følge vores blandingsinstruktioner, der hedder 3 dele pulver og 1 del vand. For større reparationer kan det være nyttigt at tilføje spartelhærder til blandingen, for at få en endnu stærkere spartelmasse med endnu mere vedhæftning.
10. Hvordan spartler jeg bedst min reparation? se youtube video
Man kan bruge flere forskellige teknikker når man spartler. Ud fra vores erfaring anbefaler vi, at man spartler reparationen(erne) med en vinkel på 25-45 grader. Når spartlen holdes i denne vinkel når der spartles, løfter spartelmassen sig en smule i det område hvor defekten er, hvilket betyder at spartelmassen ikke synker, når den tørrer. Det er vigtigt, at man ikke spartler reparationen således at spartelmassen ligger helt plant og flugter med træet, da man derved ikke udnytter pulverspartlens unikke kvalitet.
11. Kan jeg forlænge arbejdstiden på pulverspartlen ved at tilføje ekstra vand?
Nej. Som en standard regel, anbefaler vi, at man ikke tilføjer ekstra vand til pulverspartlen, når den først er færdigblandet med de rigtige forhold pulver og vand. Det er derfor vigtigt at estimere, hvor meget man ca. kommer til at bruge, når man blander pulverspartlen. Hvis man indser, at man har brug for mere spartelmasse, anbefaler vi derfor at man laver en ny blanding. Hvis man i stedet blot tilføjer ekstra vand, ødelægger man pulverspartlens gode kvaliteter og risikerer at reparationen synker og revner når den tørrer. Undtagelsen til denne regel er dog, at man inden for de første 5 minutter efter blandingen er lavet, godt kan tilføje en lille smule vand, hvis det er nødvendigt. Spartelmassen sætter sig inden for de første 5 minutter, og kan derfor godt virke lidt mere tør efter de 5 minutter. Hvis det er tilfældet kan man som sagt tilføje en lille smule vand. Dog anbefaler vi kun at gøre dette inden for de første 5 minutter efter blandingen er lavet.
12. Kan jeg efterbehandle med olie, lak, farve etc.?
Ja. Reparationer med pulverspartel kan overfladebehandles med alle typer overfladebehandling, såsom olie, lak, bejdse, farve etc. så længe reparationen er tør og pudset.
Mere information om Pulverspartel her
1. Hvilken type reparationer er E800 Aqua+ bedst til?
E800 Aqua+ spartelmasse er en miljøvenlig spartelmasse af høj kvalitet, der kan bruges til mange forskellige typer reparationer og derfor også bruges i flere forskellige segmenter inden for træ. E800 spartelmasse er klar-til-brug, vandbaseret og vandafvisende på samme tid, hvilket gør den ideel til både indendørs såvel som udendørs brug.
2. Hvorfor er E800 Aqua+ bedre end andre spartelmasser på markedet?
E800 Aqua+ er en spartelmasse af meget høj kvalitet, der er:
- klar-til-brug
- Grønt produkt, hvilket betyder at den hverken skader bruger eller miljøet
- Egnet til udendørs samt indendørs reparationer
- Vandbaseret og vandafvisende på samme tid.
3. Tåler reparationer med E800 overfladebehandling?
Ja. Wood Mastic E800 spartelmasse accepterer alle typer overfladebehandling såsom olie, lak, bejdse, farve etc. når spartelmassen er hærdet og pudset.
4. Er E800 Aqua+ egnet til udendørs brug?
Ja. Wood Mastic E800 er egnet til både indendørs og udendørs brug. Wood Mastic E800 får en ekseptionel vandafvisende effect, når spartelmassen tørrer, hvilket gør den perfekt til udendørs reparationer såsom skader i vinduer og døre. E800 spartelmassen vil endda afvise vand og fugt selvom den ikke er overfladebehandlet.
5. Skal jeg have hansker og maske på når jeg bruger E800 Aqua+? se youtube video
Nej, absolut ikke. Wood Mastic E800 er en ugiftig spartelmasse lavet af mineraler og vand. Det er derfor hverken nødvendigt at bruge handsker eller maske, når du bruger spartelmassen. Pudsestøvet er derfor ligeledes ugiftigt for både bruger samt miljø.
6. Kan jeg få en specialfarve?
Ja, hvis mængden er stor nok. Vi har nogle klare minimumstandarder for produktion af nye farver. Send os en email på info@woodrepair.dk hvis du er interesseret i en specialfarve og klar til at tage en større mængde.
Mere information om E800 Aqua+ her
1. Hvilken type reparationer er Wood Mastic E850 god til? se youtube video
Wood Mastic E850 er en specieltudviklet spartelmasse til gulv. Spartelmassen er en videreudvikling af vores populære E800, dog med egenskaber der bedre passer til fuldspartling af gulv. Wood Mastic E850 har dermed en tyndere konsistens og længere arbejdstid, hvilket gør den let og perfekt at bruge til gulvspartling.
2. Hvorfor er E850 bedre end andre spartelmasser?
Wood Mastic E850 er en spartelmasse af høj kvalitet, der er specialudviklet til at fylde et hul i markedet for gulvspartel. Vores E850 fulspartel er en populær spartelmasse i Danmark, som der er blevet brugt i flere nye high-end bygninger i København. Med E850 er det kun nødvendigt at spartle 1 gang og spartelmassen dækker effektivt knaster, revner, huller og andre defekter i gulv.
3. Kan E850 overfladebehandles med lak, olie, farve etc.?
Ja. Når E850 spartelmassen er tør, pudset og rengjort, er den klar til overfladebehandling. Lig vores andre spartelmasser kan E850 overfladebehandles med lige netop det du ønsker.
3. Hvad er fordelene ved E850?
Fordelene ved E850 gulvspartel er følgende: 1) Klar-til-brug spartelmasse, der ikke først skal blandes, 2) Minimalt støv ved pudsning, 3) kun nødvendigt at spartle en gang, 4) accepterer alle typer overfladebehandling, 5) let at vaske af værktøj og hud efter brug, 6) vandafvisende, 7) miljøvenligt produkt uden giftstoffer.
Mere information om E850 Gulvspartel her
1. Hvilken type reparationer er Wood Filler bedst til?
Wood Filler er et rigtig godt alternativ til andre standard spartelmasser på markedet. Kort beskrevet er Wood Filler en traditionel spartelmasse af høj kvalitet. Det er det perfekte valg til den, der søger en spartelmasse af høj kvalitet til billige penge. Wood Filler kan bruges til et utal af forskellige reparationer.
2. Hvordan er Wood Filler bedre end andre spartelmasser på markedet?
Wood FIller en spartelmasse, der er klar til brug, og som kan fåes i 10 forskellige farver. Den er let og hurtig at bruge, og man skal ikke døje med at blande spartelmasssen først. Det er en traditionel, finkornet spartelmasse af høj kvalitet.
3. Kan jeg bruge Wood Filler til reparationer udendørs?
Nej. Wood Filler kun egnet til reparationer indendørs. Wood Filler er en simpel og traditionel spartelmasse, af god kvalitet. Hvis du skal bruge en spartelmasse der kan bruges til udendørs reparationer anbefaler vi vores E800 Aqua+ spartelmasse som det perfekte valg.
4. Til hvilken type reparationer bruges Wood Filler oftest?
Wood Filler er en populær spartelmasse i møbelindustrien, hvor den ofte bruges til mindre reparationer. Derforuden, bliver Wood Filler også ofte benyttet mellem slibning af forskellige typer træ.
5. Accepterer Wood Filler overfladebehandling?
Ja. Wood Filler accepterer alle slags overfladebehandling, såsom olie, lak, farve, voks, etc. når spartelmassen er hærdet og pudset.
Mere information om Wood Filler her