wood repair EST. 1992

Sales Backup Norden & Disponering 

Wood Repair by Boegh Consult A/S, Vadum
Start hurtigst muligt, gerne fra 01-04-2022. Fuldtidsstilling 37 timer.


Har du erfaring med ordrebehandling og trives du med kundekontakt? Kender du til disponering? Og er du klar til at arbejde i en mindre virksomhed inden for et nicheområde? Så er det lige dig, vi står og mangler. 

Vi søger en, der har lyst til at være en del af vores Wood Repair team og arbejde med Sales Backup og disponering. Vi er specialister i reparationsmaterialer til træ og arbejder med de største spillere inden for træindustrien på verdensplan, hvor vi hovedsageligt sælger gennem forhandlernetværk og B2B. Se www.woodrepair.dk.  

ER DET DIG?

Kort sagt skal vi bruge én, der er klar på at varetage en masse administrative opgaver og fungere som Sales Backup i Norden. Du vil indgå i et team med sælgere og lager, hvor daglig kommunikation og kundekontakt er en vigtig del af din funktion. I forlængelse af ordrebehandling skal du varetage disponering af forskellige varegrupper. 

Stillingen vil primært være Sales Backup for Danmark. Foruden Danmark vil du være ansvarlig for alt ordrehåndtering til Sverige, Norge, Finland, Grønland Island og Færøerne. Som Sales Backup vil du varetage ordrebehandling med fakturering, transport-booking, kundekontakt på mail/telefon, oprettelse af prislister, print af diverse trykt materiale til ordrer mm.
 
Dit sekundære ansvarsområde vil ligge på disponering af emballage, skaffevarer, kontorartikler mm. Her vil du have mulighed for at optimere arbejdsgangen så vi opnår bedst muligt udbytte.  


Har du kendskab til indkøb eller har du arbejdet med certificeringer og datablade vil dette være et plus samt udviklingspotentiale.


DU SKAL KUNNE VARETAGE:

  • Ordrebehandling af danske og skandinaviske ordrer
  • Kundekontakt på dansk og engelsk via telefon og e-mail
  • Disponering af emballage, skaffevarer mm. 

DET VIL VÆRE EN FORDEL HVIS DU:

  • Har arbejdet med Super Office og e-conomic
  • Har kendskab til indkøb og/eller udarbejdelse af certificeringer og datablade
  • Har erfaring med Excel
  • Kan forstå og tale tysk?

HVEM ER VI?

Vi er en social virksomhed, hvor vi prioriterer sociale arrangementer, spiser fredagsfrokost sammen og, når lejligheden byder sig, tager os tid til en fælles bid morgenbrød. Vi er også en virksomhed, hvor vi hjælper hinanden på kryds af funktioner, hvis behovet er der, og hvor flere forskellige opgavetyper kan være i spil.

Så hvis du er klar på at arbejde i en mindre virksomhed, med stort internationalt fokus, og har lyst til at lære en spændende verden af knaster og træ at kende, så er det måske lige dig, vi står og mangler.
 

VI ØNSKER STILLINGEN BESAT HURTIGST MULIGT. SÅ SEND DIN ANSØGNING OG CV TIL NINI BØGH PEDERSEN PÅ NINI@WOODREPAIR.DK HVIS DU ER INTERESSERET I STILLINGEN. 

Vi gør opmærksom på, at ansøgning og CV opbevares internt hos Wood Repairby Boegh Consult A/S, indtil at vi har fundet vores nye medarbejder. Ansøgning og CV videregives ikke til tredjepart uden for Wood Repair by Boegh Consult A/S' medarbejderstab.